Sider

lørdag den 22. december 2012

NÅR SNEEN SMELTER

Det er rigtig hyggeligt med sne i december måned. Sjovt at tænke på at sådan et vejrfænomen kan bringe så meget glæde hos store og små :-)
For mit vedkommende er det helt fint at det er her en uges tid for så at forsvinde - det må gerne komme igen flere gange, bare vi også kan få nogle uger uden sne!!

Der har været mange julekollektioner fra div. lakproducenter. Nogle mere julede end andre. Jeg synes da at en neglelak der faktisk ligner et juletræ på flaske er sjov. MEN jeg har ikke haft lyst til at købe nogle af dem - jeg har ikke lyst til at eje en lak som jeg kun kan bruge knap én måned på et helt år.
Det er min 1. jul som laknørd, så en indie/speciel lak ville jeg altså have!! Og da jeg så Ninja Polish´es Melted Snowman var jeg slet ikke i tvivl om at det skulle være den.

Jeg brugte By K. No. 33 Bluebell Dust som "underlag". 2 lag og så har man en super flot varm grå med et lillebitte hint af teal.

Klik på billederne så ser du dem meget tydeligere :-)


Jeg kom først igang med manicuren om eftermiddagen, og da jeg var klar til at fotografere var det allerede begyndt at blive en smule mørkt. Det ses bare SÅ tydelig på billedkvaliteten :-( Ville virkelig ønske jeg havde plads til et lystelt...

Nå, men ovenpå var det så tur til den smeltede snemand. Den er ikke umulig at arbejde med, men den er desværre den slags hvor man nærmest skal dappe det på og rode godt rundt på neglen for at få glimmerstykkerne til at fordele sig...


Med blitz 
Jeg glemte at smøre hænderne med en gang creme efter at have leget med acetone og neglefil. Uff det ses altså tydeligt når der er blitz på... :-/


 Melted Snowman består af en klar base fyldt med masser af forskelligt glimmer og shimmer. Der er 3 forskellige størrelser hvide hexagon stykker. 2 forskellige, men små, størrelser sorte hexagon stykker. Sort og kobberfarvet barrer og så er der shimmer i. Shimmeret kunne jeg godt have været foruden...
Men jeg synes det giver et sjovt resultat. Det ligner de dage efter snevejr, hvor det begynder at tø og der er sjap og snavs overalt. Snemanden er smeltet og hans knapper må maven som var af sten/grus, armene der var grene, næsen der var en gulerod og hele hans krop ligger hulter til bulter :-p

Jeg havde besluttet mig for at dette skule være designet jeg ville have på juleaften, og har købt lidt tøj der matcher. Men jeg har nu alligevel lyst til at lave noget mere festligt, hvis der bliver tid til det.

Har du husket at deltage i min super lækre give away? Du kan nå det endnu, den lukker imorgen, d. 23. december kl. 20.00.
De 2 vindere bliver udtrukket d. 24. december. Det bliver filmet om eftermiddagen, og jeg håber at have tid (og netforbindelse dér hvor jeg er) til at uploade videoen samme dag :-)

Dette bliver det sidste jule-blogindlæg. Wow sikke mange juledesigns I blev bombarderet med :-( Nå, desværre er virkeligheden bare ikke altid så forudsigelig... Heldigvis har der været rigtig mange juledesigns at blive inspireret af rundt omkring på nettet :-)

Jeg håber I får en særdeles skøn juleaften allesammen, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse hvad I fik af lir til neglene :-)

4 kommentarer:

  1. De har lovet sne igen i nat og i morgen. Sneen bringer absolut ingen glæde for mit vedkommende dog.

    SvarSlet
  2. Fedt at se nogle ByK neglelakker..! Der er ikke mange swatch at finde af de forskellige farver.. Kan de ikke give dig hele kollektionen så vi har et sted hvor vi kan se farverne?? :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt rigtig mange fra den nye kollektion, så jeg har aftalt med mig selv at jeg de næste dage lakerer og lakerer og lakerer og viser frem her på bloggen :-p
      Når jeg selv skal købe lakker, så vil jeg for det meste også gerne se hvordan den ser ud på neglene, så jeg forstår godt hvorfor folk har været tilbageholdende med at købe By K. Også fordi, at billederne af flaskerne desværre er rigtig dårlige ift. farvegengivelsen... Jeg ved at det er noget By K. vil forbedre når de bliver til APPEAL4 og udgiver ny kollektion :-D
      Men i løbet af den næste uge vil du/I kunne se en del By K.ér her hos mig :-)

      Slet
  3. Nu du er så glad for ByK negelalk har du så set at de er på tilbud hos Tankestrejf.dk til 29,.?
    Jeg har selv lige købt nogle stykker.
    http://www.tankestrejf.dk/category/by-k-121/

    SvarSlet