Sider

Viser opslag med etiketten lakfjerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lakfjerner. Vis alle opslag

fredag den 31. maj 2013

Thermo-gel fra nail-supply.dk


Er det lige en fed gelé eller hvad? :-p Jeg tænkte at jeg lige vil skrive lidt om den webshop det er fra, for det er en dansk side med top-kvalitetsvare.
Thermo geléen i videoen finder du nederst på denne side: http://nail-supply.dk/index.php?f=kat&kat=64

Der er 7 forskellige at vælge imellem

Derudover køber jeg altid mit lakfjerner dér, nemlig denne: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=910&title=Neglelakfjerner%20250%20ml.


For det meste bruger jeg ren acetone. Men hvis jeg feks skal bruge folie metoden hvor fingrene skal være pakket ind i fjerner, så kan jeg bare ikke klare ren acetone, så der skal jeg have en lakfjerner til det. Derudover er denne lakfjerner særdeles effektiv!!! Faktisk mere effektiv end ren acetone. Den er acetone, parfume og olie-fri. Jeg har iøvrigt aldrig set den til salg andre steder, så jeg er virkelig lykkelig over at den forhandles her!!

Det sidste halve års tid har jeg brugt Seche Vite topcoat. Men de 3½ år inden, hvor jeg havde gele negle der skulle have ny topcoat ind imellem, der brugte jeg disse 2.
Almindelig: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=687&title=14ml.%20Top%20Coat

Den tørrer faktisk næsten lige så hurtigt som Seche Vite, men den har den fordel at den ikke smudger/udtværer nailart som feks. stamping. Jeg bruger den også på min datter for Seche Vite indeholder hormonforstyrrende stoffer (dette er oplyst på flasken) så det vil jeg selvsagt ikke bruge på børn (og gravide eller kvinder der ønsker børn engang ude i fremtiden)!!
Tidligere var jeg så dum at gå i solarium (jeg er heldigvis blevet fornuftig og har ikke gjort det i 2 år, og kommer aldrig til det. Så til Jer der gerne spiller med i lotteriet om hudkræft, værsgo så er der bare flere lodder/vinderchancer til Jer ;-) ) Nå, men solarie gjorde mine gele negle gule, så når jeg sad og ordnede negle og vidste jeg ville tage sol indenfor de nærmeste dage lagde jeg denne UV beskyttende topcoat:: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=685&title=14ml.%20UV%20Top%20Coat.



Den sørger for at det gullige holdes fanget i topcoaten og ikke trænger ned i geléneglen, men man skal fjerne det inden for et døgns tid efter man har taget sol.

De sidste 3 ting her, er de 3 basis ting jeg har købt fast dér fra. Det eneste minus ved webshoppen er at der ikke er beskrivelser af varen, og det er egentlig desværre et stort minus! Men jeg tror jeg vil sende en mail til dem og høre om ikke de kunne tænke sig at forbedre det. Men dette store minus bliver altså fuldstændig opvejet af de mange og lækre kvalitetsvarer, OG deres kundeservice er helt i top!!
Så hvis du endnu ikke har prøvet at handle hos http://nail-supply.dk har du her min varmeste anbefaling til at få det gjort :-)

*Jeg er ikke sponsoreret eller på anden måde betalt af firmaet, så ovenstående er skrevet af egen fri vilje, og er min helt egen personlige mening om produkterne og shoppen.


fredag den 3. august 2012

STEMMEN I MIT LIV

Ja det er så min egen stemme. Det er faktisk ret grænseoverskridende, men jeg synes I skal have lov at høre min stemme :-p Nej, desværre - jeg synger ikke en sang for Jer.

MEN: På facebook får jeg af og til nogle mails, fra nybegyndere, som er ret meget på herrens mark i dette kæmpe negle-univers. Vi, der er vant til det, tager mange af tingene for givet... Så her er en how-to-for-dummies ;-) Forstået på den måde, at der ikke er noget ekseptionelt, nyskabende eller banebrydende videnskab at finde i denne video. Blot en vejledning til hvordan man nemmest fjerner neglelak!
Se videoen, og læs links til sidst.


Opskriften på hjemmelavet lakfjerner henvises der til her.
De klude jeg bruger til at fjerne lak med, har jeg skrevet lidt om her.


onsdag den 4. juli 2012

DIY - lakfjerner

Jeg køber ikke længere neglelakfjerner - jeg laver det naturligvis selv :-p


Jeg har købt noget aroma olie i Matas, og elsker at man ikke sidder og føler man får "malerhjerne" mens man renser lak af!
Blandingen har jeg hældt i en tom lakfjerner beholder (skal have købt flere af de der beholdere med pumpe) og pyntet med lidt klistermærker. Det er da hyggeligt :-D
Opskriften og blandingsvejledning har jeg fundet på Maria´s blog. Når du nu alligevel klikker dig ind på hendes blog, så tjek lige alle de fantastiske blomster hun maler på neglene!!

Vi "ses" igen imorgen, hvor der er gul lak på programmet. :-)