Sider

Viser opslag med etiketten Justin Bieber. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Justin Bieber. Vis alle opslag

mandag den 31. december 2012

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN FAR

 Min far viser altid stor interesse for min neglepassion. Spørger ind til, med hvad og hvordan jeg har lavet dit og dat. Men han forstår/begriber vidst ikke helt, hvad jeg svarer ;-)

 Nå, han havde fødselsdag d. 28 december og jeg havde planlagt at ville pynte mine negle med hans helt store passion, BMW!! Jeg er virkelig ikke nogen stor kunstner udi frihåndstegning og da slet ikke på så små lærreder. Men det er også ofte tanken der tæller - siger vi bare.

 Skæbnen syntes så, at natten til d. 28 december skulle være min tur til bræksyge :-/ Så jeg måtte blive hjemme i min seng! Jeg ville bare så gerne have lavet de negle, og i det mindste så bare sende billedet til ham på hans fødselsdag. Men bræksyge og den kraftige lugt fra neglelak er virkelig NO GO. Sidst på dagen synes jeg alligevel jeg ville give det et forsøg, så jeg satte sådan en blæser op (som vi bruger om sommeren) og satte den på "blæs for fuld skrald så jeg ikke kan lugte lak!!" Men jeg måtte alligevel opgive...
Så det blev først igår jeg fik lavet dem. Bedre sent end aldrig så da ;-)

Værsgo far, tillykke med fødselsdagen :-)

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DEM STØRRE/BEDRE




Tekniske specifikationer:

Den blå lak er min nyeste lak, Blue Bells Ring fra China Glaze (Holiday Joy 2012). Det er en metallic superlækker in your face blå! OG så er det endda en onecoater.
Den sølvfarvede er Give Me The First Dance fra Nicole By OPI (fra Justin Bieber mini kollektionen). Det er endda også en onecoater.

 Jeg ELSKER miniudgaver af alt muligt. Men især neglelak. Og OPI laver altid en pakke med 4 mini´er fra alle deres kollektioner. Desværre er der kun 3,75 ml i. Jeg har vidst brugt denne 4-5 gange, og jeg tvivler på at der er til en hel omgang mere. Og eftersom det var en limited er den nok umulig at få fat i, MEN så er det heldigt at Tiger´s sølv (nr. 18) er fuldstændig komplet magen til!! Altså man kan INGEN forskel se, overhovedet. Så kan jeg bare hælde Tigerlak i den lille flaske og lade som om jeg har maaaasser af Justin Bieber lak :-D

 På den anden hånd har jeg modsat farvekombination, altså blå på alle negle undtagen ringefingeren som er sølv (og intet logo).

 Den sorte cirkel i BMW logoet har jeg lavet med en sort neglelak-tush som jeg købte i Netto for lidt tid siden. Jeg er virkelig imponeret over hvor god den er. Man ligesom pumper noget farve ud i spidsen og så kan man tegne super tyndt og fint med den. Nogen der ved hvor man køber sådanne tusher henne? Det skal ikke være 2-way pens, men fuldstændig som en tush...? Nå, inde i logoet har jeg så bare, med en striper-pensel, malet med den blå lak. På det billede jeg fandt som inspiration var linierne lavet med stripintape, men mit logo blev for lille til at det overhovedet var muligt at få tape ind i.

Dette blev så det sidte indlæg fra mig i år. Der har ikke været overskud til at lave nytårsnegle. Faktisk har jeg selv fuldstændig skippet at holde/fejre nytårsaften. Jeg har lånt begge børn ud så de kan feste alt det de overhovedet har lyst, og for mig er det bare en hvilken som helst anden aften. Skønt :-p Men jeg synes dog alligevel jeg ville have lidt ekstra at hygge med til aftenskaffen


Øjnene synes det ser enormt lækkert ud!!! Maven synes vi skal gemme det til en anden dag. Argh lyseslukker, buuuuh!! ;-)

Rigtig godt nytår til Jer alle - vi ses i år 2013!

PS: Har du husket at tjekke, om du var én af de heldige vindere af min super super lækre give away, sponsoreret af Neppers Nails?

mandag den 16. juli 2012

DAG 8 METALLIC

UNDSKYLD forsinkelsen :-/ Men jeg faldt i et franken-hul (mere om det imorgen eller overmorgen :-p)

Idag/igår er dagens challenge metallic nails. Det ville næsten være for oplagt, at vise endnu én fra min nye mini-kollektion fra Klean Color, som jeg også viste her. Så jeg har valgt en anden metallic fra en anden mini-kollektion:
Beklager at billedet vender på siden. Aner ikke hvorfor det sker når jeg uploader det... Det vender rigtig nok på min pc, har endda prøvet at rortere det på min pc og så uploade det - lige lidt hjælper det...
NÅ, lakken jeg viser idag er Give Me The First Dance fra Nicole by OPI. Kollektionen hedder Mini HIT-MAKERS The One Less Lonely Girl Collection. Drengens navn er overhovedet ikke nævnt, så det lader jeg også være med... Næh, det er da Justin Bieber naturligvis :-D Med en 12-årig datter i huset, og mig som KÆMPE lilla-elsker, så måtte jeg bare have denne æske!!!!!

Her kan det godt se ud som om lakken er skallet lidt af på den nederste negl, og slået mærker i den midterste, Det er ikke tilfældet, bare vinklen og lyset der driller.


2 tynde lag er nok, og en gang topcoat gør den super lækker. :-)

Faktisk har jeg en lille overraskelse. På én af neglene har jeg en anden lak på, nemlig en fra H&M der hedder Silver Glitter. På billederne kan man måske ane en lille bitte forskel, men det kan man overhovedet ikke i virkeligheden!! Så lad være med at gå ud og købe Justin Bieber pakken til 170 kr (med mindre du er en belieber og bare må eje kollektionen og de 3 andre lakke selvfølgelig :-p). Køb den fra H&M til 10 kr. istedet ;-)


Er der nogen der kan gætte/se hvilke fingre der har hvilken lak på? ;-)


Idag har jeg altså smugkigget de anrdre pigers bud på metallic lakke, og de er bare lækre!!


På tirsdag d. 17/7-12 står der "rainbow nails" på challenge oversigten. Pyh... jeg ved ikke lige hvordan jeg skal løse den, uden at male det åbenlyse på neglene. *Tænkeboks*!!

Pas på Jer selv så længe.