Sider

Viser opslag med etiketten jul 2012. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul 2012. Vis alle opslag

lørdag den 22. december 2012

NÅR SNEEN SMELTER

Det er rigtig hyggeligt med sne i december måned. Sjovt at tænke på at sådan et vejrfænomen kan bringe så meget glæde hos store og små :-)
For mit vedkommende er det helt fint at det er her en uges tid for så at forsvinde - det må gerne komme igen flere gange, bare vi også kan få nogle uger uden sne!!

Der har været mange julekollektioner fra div. lakproducenter. Nogle mere julede end andre. Jeg synes da at en neglelak der faktisk ligner et juletræ på flaske er sjov. MEN jeg har ikke haft lyst til at købe nogle af dem - jeg har ikke lyst til at eje en lak som jeg kun kan bruge knap én måned på et helt år.
Det er min 1. jul som laknørd, så en indie/speciel lak ville jeg altså have!! Og da jeg så Ninja Polish´es Melted Snowman var jeg slet ikke i tvivl om at det skulle være den.

Jeg brugte By K. No. 33 Bluebell Dust som "underlag". 2 lag og så har man en super flot varm grå med et lillebitte hint af teal.

Klik på billederne så ser du dem meget tydeligere :-)


Jeg kom først igang med manicuren om eftermiddagen, og da jeg var klar til at fotografere var det allerede begyndt at blive en smule mørkt. Det ses bare SÅ tydelig på billedkvaliteten :-( Ville virkelig ønske jeg havde plads til et lystelt...

Nå, men ovenpå var det så tur til den smeltede snemand. Den er ikke umulig at arbejde med, men den er desværre den slags hvor man nærmest skal dappe det på og rode godt rundt på neglen for at få glimmerstykkerne til at fordele sig...


Med blitz 
Jeg glemte at smøre hænderne med en gang creme efter at have leget med acetone og neglefil. Uff det ses altså tydeligt når der er blitz på... :-/


 Melted Snowman består af en klar base fyldt med masser af forskelligt glimmer og shimmer. Der er 3 forskellige størrelser hvide hexagon stykker. 2 forskellige, men små, størrelser sorte hexagon stykker. Sort og kobberfarvet barrer og så er der shimmer i. Shimmeret kunne jeg godt have været foruden...
Men jeg synes det giver et sjovt resultat. Det ligner de dage efter snevejr, hvor det begynder at tø og der er sjap og snavs overalt. Snemanden er smeltet og hans knapper må maven som var af sten/grus, armene der var grene, næsen der var en gulerod og hele hans krop ligger hulter til bulter :-p

Jeg havde besluttet mig for at dette skule være designet jeg ville have på juleaften, og har købt lidt tøj der matcher. Men jeg har nu alligevel lyst til at lave noget mere festligt, hvis der bliver tid til det.

Har du husket at deltage i min super lækre give away? Du kan nå det endnu, den lukker imorgen, d. 23. december kl. 20.00.
De 2 vindere bliver udtrukket d. 24. december. Det bliver filmet om eftermiddagen, og jeg håber at have tid (og netforbindelse dér hvor jeg er) til at uploade videoen samme dag :-)

Dette bliver det sidste jule-blogindlæg. Wow sikke mange juledesigns I blev bombarderet med :-( Nå, desværre er virkeligheden bare ikke altid så forudsigelig... Heldigvis har der været rigtig mange juledesigns at blive inspireret af rundt omkring på nettet :-)

Jeg håber I får en særdeles skøn juleaften allesammen, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse hvad I fik af lir til neglene :-)

torsdag den 29. november 2012

DIY - PÅ 5 MINUTTER

Der skal også være julepyntet på badeværelset/makeup bordet synes jeg :-)
Jeg har pillet klistermærkerne af en YniQ dispenser og istedet sat guld snefnug fra Tiger på. Og til sidst pyntet med silkebånd fra en GOODIEBOX. NEMT, hurtigt og super pynteligt :-)



mandag den 26. november 2012

JUL PÅ BLOGGEN + GIVEAWAY

NU varer det ikke længe!! For mig står denne uge på klargøring til 1. december. Selvom det er fristende at starte med at jule nu, så venter jeg altid til 1. december og så får den bare hele armen i 24 dage!! :-D
Her til aften har jeg siddet og lavet nogle hardcore julenegle. De er simpelthen SÅ fede!! MEN I får dem først at se d. 1. december :-p
I kan få lov at få et lille smugkig på, hvad jeg har brugt.


Lakker:
HOT brun (har revet mærket af)
FNUG Futuristica
By K. No. 49
OPI alpine snow
H&M silver glitterseche vite
Love my nails Fairy Dust 1536
Seche Vite topcoat
- og en masse negle lir ;-)

Og hvad er en jul uden gaver!? En giveaway er på vej for mine faste læsere (GFC Google Friend Connect)

tirsdag den 20. november 2012

VINDER-MANI

Jeg bad om inspiration til manicurer med striping-tape, og det skal jeg da lige love for jeg fik!! 1000 tak for alle de gode forslag. Det var ikke helt nemt at vælge én vinder, men jeg gjorde det, og hun linkede til en manicure som jeg så har lavet:




Som bund har jeg brugt OPI Alpine snow. Derudover 3 forskellige farver til felterne.
Den lyse grå er Color Club Wild Orchid (den har meget fint sølv-shimmer). 
Den mørke grå er China Glaze Jitterbug (den har lidt grovere sølv-shimmer) 
Og den lilla er By K. No. 45 Peacock Flower (1. gang jeg prøver den - hold nu op det er en lækker lilla farve :-p ) 
Jeg har brugt en sølv holografisk striping-tape. Det tog et par timer at lave denne mani. Jeg er helt sikkert for kritisk med hvor lige de der streger er... Og faktisk tror jeg at de var lige så lige 1. gang jeg satte det på, som 8.-12. gang da jeg havde pillet af, sat på igen, pillet af, sat på igen!! Skidt nu pyt med det, jeg er vild med resultatet :-D

Vinderen er kommentar nr. 6 i dette blog-indlæg. Jeg har været i kontakt med Vicki Louise, så præmien er på vej til hende engang i denne uge :-) 

Tillykke Vicki Louise, det glæder mig at kunne introducere dig for By K, (hvis du ikke har nogen i forvejen) og jeg er overbevist om at du får lyst til at prøve flere :-) 

I får lige de 2 links hun gav:

Der var mange rigtig gode forslag, og jeg skal helt sikkert prøve flere af forslagene - næsten dem alle :-)

Èn af de kommende dage vil jeg lave et lille indlæg, om en meget uventet gave jeg modtog med posten forleden dag!!

Og inden længe er det juuuuuuul. Husk at der er julekalender her på bloggen, hver dag fra 1.-24. december :-)