Sider

Viser opslag med etiketten kvalitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kvalitet. Vis alle opslag

fredag den 31. maj 2013

Thermo-gel fra nail-supply.dk


Er det lige en fed gelé eller hvad? :-p Jeg tænkte at jeg lige vil skrive lidt om den webshop det er fra, for det er en dansk side med top-kvalitetsvare.
Thermo geléen i videoen finder du nederst på denne side: http://nail-supply.dk/index.php?f=kat&kat=64

Der er 7 forskellige at vælge imellem

Derudover køber jeg altid mit lakfjerner dér, nemlig denne: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=910&title=Neglelakfjerner%20250%20ml.


For det meste bruger jeg ren acetone. Men hvis jeg feks skal bruge folie metoden hvor fingrene skal være pakket ind i fjerner, så kan jeg bare ikke klare ren acetone, så der skal jeg have en lakfjerner til det. Derudover er denne lakfjerner særdeles effektiv!!! Faktisk mere effektiv end ren acetone. Den er acetone, parfume og olie-fri. Jeg har iøvrigt aldrig set den til salg andre steder, så jeg er virkelig lykkelig over at den forhandles her!!

Det sidste halve års tid har jeg brugt Seche Vite topcoat. Men de 3½ år inden, hvor jeg havde gele negle der skulle have ny topcoat ind imellem, der brugte jeg disse 2.
Almindelig: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=687&title=14ml.%20Top%20Coat

Den tørrer faktisk næsten lige så hurtigt som Seche Vite, men den har den fordel at den ikke smudger/udtværer nailart som feks. stamping. Jeg bruger den også på min datter for Seche Vite indeholder hormonforstyrrende stoffer (dette er oplyst på flasken) så det vil jeg selvsagt ikke bruge på børn (og gravide eller kvinder der ønsker børn engang ude i fremtiden)!!
Tidligere var jeg så dum at gå i solarium (jeg er heldigvis blevet fornuftig og har ikke gjort det i 2 år, og kommer aldrig til det. Så til Jer der gerne spiller med i lotteriet om hudkræft, værsgo så er der bare flere lodder/vinderchancer til Jer ;-) ) Nå, men solarie gjorde mine gele negle gule, så når jeg sad og ordnede negle og vidste jeg ville tage sol indenfor de nærmeste dage lagde jeg denne UV beskyttende topcoat:: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=685&title=14ml.%20UV%20Top%20Coat.



Den sørger for at det gullige holdes fanget i topcoaten og ikke trænger ned i geléneglen, men man skal fjerne det inden for et døgns tid efter man har taget sol.

De sidste 3 ting her, er de 3 basis ting jeg har købt fast dér fra. Det eneste minus ved webshoppen er at der ikke er beskrivelser af varen, og det er egentlig desværre et stort minus! Men jeg tror jeg vil sende en mail til dem og høre om ikke de kunne tænke sig at forbedre det. Men dette store minus bliver altså fuldstændig opvejet af de mange og lækre kvalitetsvarer, OG deres kundeservice er helt i top!!
Så hvis du endnu ikke har prøvet at handle hos http://nail-supply.dk har du her min varmeste anbefaling til at få det gjort :-)

*Jeg er ikke sponsoreret eller på anden måde betalt af firmaet, så ovenstående er skrevet af egen fri vilje, og er min helt egen personlige mening om produkterne og shoppen.


tirsdag den 26. marts 2013

Blogindlæg om blogindlæg


Så er APPEAL4 bloggen gået i luften og du kan se næsten hele basis kollektionen, resten kommer løbende henover de næste dage.

Jeg har efterhånden prøvet næsten allesammen, og som jeg skriver i et af indlæggene, tror jeg at jeg et kort øjeblik forstod dem der spiser/drikker neglelak. De er virkelig lækre!! Og jeg kan garantere med 10.000.000.000% sikkerhed at kvaliteten er præcis som vi kender den!!

Idag modtog jeg 4 testere. Må man godt være lidt selvfed? Jeg er virkelig glad for, og stolt over, at APPEAL4 valgte mig til at være med i teamet. Og tænk at få lov at være med til at teste lakker til kommende kollektioner... Dér ér fedt!!

Negle Lir på facebook blev vidst oprettet i maj, så til april er det nok ca et år siden jeg fandt ud af at der findes neglelak, meget neglelak, og at det faktisk ser rigtig flot ud med lak på neglene. Så at sidde her, ikke engang et år efter, og være blogger for en lak-producent havde jeg virkelig ikke set komme!!
Jeg er helt vildt taknemmelig over alt det jeg har oplevet i lakverdenen. Over alt det I har lært mig og vist mig på facebook :-)


Må altså lige vise billedet med min nye ring! Købt i H&M for... tror det var 40-60 kr. Den er virkelig fed - men lidt svær at have på. Den kommer lige i lommen efter et par timer, så trænger man til en pause ;-) Iøvrigt APPEAL4 No. 4 Teal blue rosebay på neglene.