Sider

fredag den 1. november 2013

BY K NYHEDER

Det er ved at være lang tid siden vi har set noget nyt fra By K. Det er der en grund til! De har arbejdet på nogle store og vigtige ændringer i deres lak.
Deres nye lakker er nemlig 5-free!! Dvs. uden toulene, formaldehyd dbt, camphor og formaldehyde resin. 
Alle By K lakker er fremover veganske, om det siger By K selv:
"Vi nægter at bruge animalske ingredienser; heller ikke - som visse konkurrenter - fiskeskæl og perlemor. Som konsekvens heraf er vi netop blevet certificeret som et Cruelty Free produkt, og virksomhed af Cruelty Free International, samt PETA. Disse certificeringer er svære at opnå. Vores produkter vil fremover bære symbolet "the leaping bunny", hvilket er DIN garanti for, at vi holder, hvad vi lover!"



Jeg har hver eneste lak de har udgivet indtil videre, så da By K kontaktede mig og spurgte om jeg ville prøve nogen af deres nye lakker, var svaret meget nemt ;-) Så der kommer løbende blogindlæg med swatches af nogle af deres nye lakker.

Idag har jeg No. 59 Acai på, fra den nye vinter kollektion. En super flot mørk lilla metallic lak. Med alle deres ændringer i sammensætningen anede jeg ikke hvad jeg skulle forvente. Men jeg synes at det er den samme gode og nemme By K kvalitet vi kender fra tidligere. Phew :-p Jeg har 2 lag på + lidt ekstra på tippen da den så lidt gennemsigtig ud når jeg holdte hånden op i lyset. På ringefingeren har jeg lagt en mat topcoat og sat en guldperle ovenpå det hak jeg fik lavet :-D




Da jeg åbnede pakken fra By K, kunne jeg godt fornemme at flasken var anderledes. Det er meget lidt, men fordi jeg har alle 52 lakker (eller deromkring) de har udgivet, kender jeg nok deres flaske mere end den "almindelige" forbruger ;-) Den nye pensel er tyndere, længere og blødere/mere fleksibel. Men det er kun positivt, jeg synes bestemt det er en god pensel!



På bagsiden kan man se "the leaping bunny" som er stemplet der forsikrer os om at dette produkt er vegansk og cruelty free.

Den nye kollektion udkommer i uge 46-47 og prisen er 99,-/109,-
Du kan se farverne og finde meget mere info på By K´s hjemmeside: www.by-k.dk

*Lakkerne er tilsendt til anmeldelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar