Sider

fredag den 1. november 2013

BY K NYHEDER

Det er ved at være lang tid siden vi har set noget nyt fra By K. Det er der en grund til! De har arbejdet på nogle store og vigtige ændringer i deres lak.
Deres nye lakker er nemlig 5-free!! Dvs. uden toulene, formaldehyd dbt, camphor og formaldehyde resin. 
Alle By K lakker er fremover veganske, om det siger By K selv:
"Vi nægter at bruge animalske ingredienser; heller ikke - som visse konkurrenter - fiskeskæl og perlemor. Som konsekvens heraf er vi netop blevet certificeret som et Cruelty Free produkt, og virksomhed af Cruelty Free International, samt PETA. Disse certificeringer er svære at opnå. Vores produkter vil fremover bære symbolet "the leaping bunny", hvilket er DIN garanti for, at vi holder, hvad vi lover!"



Jeg har hver eneste lak de har udgivet indtil videre, så da By K kontaktede mig og spurgte om jeg ville prøve nogen af deres nye lakker, var svaret meget nemt ;-) Så der kommer løbende blogindlæg med swatches af nogle af deres nye lakker.

Idag har jeg No. 59 Acai på, fra den nye vinter kollektion. En super flot mørk lilla metallic lak. Med alle deres ændringer i sammensætningen anede jeg ikke hvad jeg skulle forvente. Men jeg synes at det er den samme gode og nemme By K kvalitet vi kender fra tidligere. Phew :-p Jeg har 2 lag på + lidt ekstra på tippen da den så lidt gennemsigtig ud når jeg holdte hånden op i lyset. På ringefingeren har jeg lagt en mat topcoat og sat en guldperle ovenpå det hak jeg fik lavet :-D




Da jeg åbnede pakken fra By K, kunne jeg godt fornemme at flasken var anderledes. Det er meget lidt, men fordi jeg har alle 52 lakker (eller deromkring) de har udgivet, kender jeg nok deres flaske mere end den "almindelige" forbruger ;-) Den nye pensel er tyndere, længere og blødere/mere fleksibel. Men det er kun positivt, jeg synes bestemt det er en god pensel!



På bagsiden kan man se "the leaping bunny" som er stemplet der forsikrer os om at dette produkt er vegansk og cruelty free.

Den nye kollektion udkommer i uge 46-47 og prisen er 99,-/109,-
Du kan se farverne og finde meget mere info på By K´s hjemmeside: www.by-k.dk

*Lakkerne er tilsendt til anmeldelse

mandag den 21. oktober 2013

ZOYA PIXIEDUST - CARTER

Quickpost


Oh my... Er det lige en fed lak eller hvad!!!! :-O 
I mine øjne, den perfekte lilla!! 
Jeg er ikke så bekendt med sandlak, så jeg vil gøre det anderledes fremover. Her har jeg 2 tykke lag på for at få det dækkende. Sandlak er sådan en lidt klumpet og tyk konsistens, og fordi man ikke bruger topcoat er holdbarheden også begrænset - og de tykke lag gør tørretiden laaaang!!
Så næste gang vil jeg lakere med en alm lak i nogenlunde samme farve og afslutte med topcoat. Derefter et enkelt lag sandlak. Man kunne måske lægge sandlakken mens topcoaten stadig er klistret...

(Lakken er én af de mange super lækre gaver jeg har fået af min fødselsdagsgruppe. Mere om det senere)

mandag den 7. oktober 2013

GOODIEBOX SEPTEMBER



Jeg har "glemt" at vise Jer de seneste boxe jeg har fået, shame on me!! Så det skal jeg være bedre til fremover ;-) 

Denne gang er emnet "the brit box" og vi fik således forskelligt make-up fra de kendte (og semi kendte) engelske brands. 






1: LOOK BEAUTY STATEMENT EYES 39,95 (35,22kr)
2: LOOK BEAUTY MATTIFY ME 89,95 (70,35kr)
3: MUA TRIO LIPGLOSS 39,95 (22,05kr)
4: LOOK BEAUTY CHEEKY TRIO 89,95 (70,35kr)
5: FASHIONISTA SECRET GEL EYELINER 24/7 STYLE 69,95 (52,92kr)
*alle er fullsize produkter. 
** priserne som GOODIEBOX har oplyst på kortet er lidt højere end de reelle priser. Jeg tror det er fordi de har fordelt portoen ud over de forskellige ting. Den første pris er GB's oplyste pris. Den sidste pris er det varen reelt står til i webshoppen. (Dertil kommer fragt som ligger på ca 50kr fra begge webshops. Mua.co.uk og lookbeauty.co.uk) 

Jeg ved ærlig talt meget meget lidt om make-up, og bruger det også ret sparsomt (trods adskillige gode intentioner om at prøøøøøve at bruge lidt mere og oftere!!) Men jeg følger med så godt jeg kan i både danske og internationale trends. 
Jeg har læst at ihvertfald MUA skulle have nogle særdeles gode produkter ind imellem, og mon ikke det andet mærke, Look Beauty, også har nogle "best-sellere". Drt er ihvertfald superbilligt - det vi hsr fået i boksen er feks på tilbud til halv pris lige nu, så man kommer rigtig langt for bare 100kr. 

Jeg er på ingen måde skuffet over boksen, men fordi jeg ikke er make-up bruger (sådan rigtigt) så er det naturligvis ikke min favoritboks. 
Min 6-årige datter er DØD misundelig over hver eneste GOODIEBOX jeg får. Ind imellem har hun fået lov at få en ting fra boksen, feks små shampoo- og cremeprøver er et stort hit. 
Men denne gang har hun simpelthen fået lov at få hele boxen, og jeg kan slet ikke beskrive hvor glad hun blev :D 
Hun har en make-up kuffert fra fætter BR, men dét er virkelig elendig make-up, så jeg har løbende givet hende lidt forskelligt "rigtigt" make-up. BEMÆRK: hun har IKKE make-up på i offentligheden. Det bliver KUN brugt til leg, derhjemme, og ikke særlig ofte. 

En anden ting man får ud af medlemskabet, er selve æsken det hele bliver sendt i. Det er en meget solid papæske. Farverne og størrelserne skifter. De er jo rigtig gode til både opbevaring og gaveæsker. Denne gang var den blå. Det er ikke lige en farve der passer ind i mit hjem, så jeg så straks en DIY mulighed ;-)


I feks Tiger har de løbende hylde-papir i forskellige designs. Der er klister og måle-tern på den ene side, så der skal kun bruges en saks. 


Har du lyst til at forkæle dig selv lidt ekstra, så tilmeld dig på goodiebox.dk. Der er ingen binding, så du kan feks også bruge servicen som en gave til en du holder af. 

En af de nærmeste dage vil jeg vise Jer, og fortælle om, en anden hyggelig og kvindelig ting. Og så håber jeg på, at jeg snarrest får rum til at lave negle-indlæg igen :) 


lørdag den 10. august 2013

NAIL MAIL

Jeg faldt over en side der hedder shopping4net.dk som har et varesortiment der spænder meget bredt. Men mine fingre navigerer hurtigt hen i lakhjørnet!!! :D
Og så havde de sørme Color Club (7 ml) til 19kr OG tag 3 betal for 2!!! Dét er godt nok en særdeles lækker pris!! Og udvalget var ganske godt! 
Så disse 9 små søde CC'er er nu bosat hos mig. 

Jeg bestilte tirsdag ved 23.00 tiden og modtog pakken torsdag, perfekt! Og det hele var pakket MEGET godt ind!

Jeg købte desuden også et Yankee duftlys (midnight jasmine). Jeg ELSKER duftlys, men duften fiser jo af dem efter et par dage. Derudover er det sjældent at div. duftlys overhovedet spreder noget duft. Så da jeg så at de havde billige Yankee lys (de er nemlig meget pebrede) tænkte jeg NU skal de prøves. (Find et sted på deres facebookside hvor du kan få en 50kr's kode)
Det dufter virkelig godt!! Og det spreder en solid duft i hele rummet. Man kan tydeligt dufte det, så hvis du ikke er til kraftige hjemmedufte skal du nok bare holde dig til Tigers og Faktas duftlys ;-)

Læg en kommentar hvis du vil have navnet på én eller flere af lakkerne :)

onsdag den 31. juli 2013

DIY UV LAMPE

Jeg har haft et laptop skin liggende i nogle år, og da jeg fik min nye UV lampe her, så tænkte jeg at den da måtte kunne gøres lidt mere fancy at se på :)
Jeg er slet ikke til lyserød og blomster (derfor det har ligget i skuffen og aldrig blevet brugt) så jeg skal på jagt efter et fedt design!! Det tog en god halv time at måle op og skære til, men det er nemt :)
Ret smart måde at "opdatere" lampen på, og så beskytter det selvfølgelig også mod skidt, ridser osv. En UV lampe når ikke at blive varm, så der er ikke noget man skal tage hensyn til, mhp. om plastikken smelter. 
Hvor er det bare typisk mig at lave alting om til et DIY projekt :p

Har du pyntet din lampe? Hvordan? Må jeg se? :D 


fredag den 31. maj 2013

Thermo-gel fra nail-supply.dk


Er det lige en fed gelé eller hvad? :-p Jeg tænkte at jeg lige vil skrive lidt om den webshop det er fra, for det er en dansk side med top-kvalitetsvare.
Thermo geléen i videoen finder du nederst på denne side: http://nail-supply.dk/index.php?f=kat&kat=64

Der er 7 forskellige at vælge imellem

Derudover køber jeg altid mit lakfjerner dér, nemlig denne: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=910&title=Neglelakfjerner%20250%20ml.


For det meste bruger jeg ren acetone. Men hvis jeg feks skal bruge folie metoden hvor fingrene skal være pakket ind i fjerner, så kan jeg bare ikke klare ren acetone, så der skal jeg have en lakfjerner til det. Derudover er denne lakfjerner særdeles effektiv!!! Faktisk mere effektiv end ren acetone. Den er acetone, parfume og olie-fri. Jeg har iøvrigt aldrig set den til salg andre steder, så jeg er virkelig lykkelig over at den forhandles her!!

Det sidste halve års tid har jeg brugt Seche Vite topcoat. Men de 3½ år inden, hvor jeg havde gele negle der skulle have ny topcoat ind imellem, der brugte jeg disse 2.
Almindelig: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=687&title=14ml.%20Top%20Coat

Den tørrer faktisk næsten lige så hurtigt som Seche Vite, men den har den fordel at den ikke smudger/udtværer nailart som feks. stamping. Jeg bruger den også på min datter for Seche Vite indeholder hormonforstyrrende stoffer (dette er oplyst på flasken) så det vil jeg selvsagt ikke bruge på børn (og gravide eller kvinder der ønsker børn engang ude i fremtiden)!!
Tidligere var jeg så dum at gå i solarium (jeg er heldigvis blevet fornuftig og har ikke gjort det i 2 år, og kommer aldrig til det. Så til Jer der gerne spiller med i lotteriet om hudkræft, værsgo så er der bare flere lodder/vinderchancer til Jer ;-) ) Nå, men solarie gjorde mine gele negle gule, så når jeg sad og ordnede negle og vidste jeg ville tage sol indenfor de nærmeste dage lagde jeg denne UV beskyttende topcoat:: http://nail-supply.dk/index.php?varenummer=685&title=14ml.%20UV%20Top%20Coat.



Den sørger for at det gullige holdes fanget i topcoaten og ikke trænger ned i geléneglen, men man skal fjerne det inden for et døgns tid efter man har taget sol.

De sidste 3 ting her, er de 3 basis ting jeg har købt fast dér fra. Det eneste minus ved webshoppen er at der ikke er beskrivelser af varen, og det er egentlig desværre et stort minus! Men jeg tror jeg vil sende en mail til dem og høre om ikke de kunne tænke sig at forbedre det. Men dette store minus bliver altså fuldstændig opvejet af de mange og lækre kvalitetsvarer, OG deres kundeservice er helt i top!!
Så hvis du endnu ikke har prøvet at handle hos http://nail-supply.dk har du her min varmeste anbefaling til at få det gjort :-)

*Jeg er ikke sponsoreret eller på anden måde betalt af firmaet, så ovenstående er skrevet af egen fri vilje, og er min helt egen personlige mening om produkterne og shoppen.


tirsdag den 2. april 2013

GOODIEBOX Marts

Jeg har skulket et par måneder med at vise min GOODIEBOX (GB). Men her viser jeg min marts box :-)
Når man er med i sådan en service, så må man være forberedt på ups and downs. Det er umuligt at lave boxe som alle vil blive ubetinget glade for hver måned!! De sidste par boxe har været noget tamme, nok også derfor jeg ikke har haft den store trang til at vise den frem. Men, marts boxen er faktisk ganske god. Tilmed er det åbningen til en ny ting som GB har indført, nemlig favoritprodukter fra supermarkedet. Jeg synes det er et spændende koncept, og glæder mig til at se hvad de finder til os.
De har valgt at starte med shampoo. Jeg har et virkelig anstrengt forhold til supermarkedsshampoo fordi det i min erfaring er virkelig elendig! Mange tror at det er billigere men det er faktisk forkert. "Frisør" shampoo kan købes en del billigere på nettet end i salonerne. Det er dobbelt så drøjt som supermarkedsshampoo, så i sidste ende er det ikke meget dyrere, til gengæld får man SÅ meget mere for pengene. NÅ, jeg vil selvfølgelig prøve Head & Shoulders og det er da muligt jeg bliver overrasket :-)
Indholdet i Marts boxen er:
* = Jeg har fået fullsize

  1. *GHD style final spray. 238 kr
  2. *Sephora nail polish. 35 kr
  3. *Head & shoulders shampoo+balsam. Pris ikke oplyst
  4. *P20 solcreme. 139,95 kr
  5. Salvador dali sun & roses duftprøve. 210 kr
  6. Van gils live duftprøve. 315 kr
  7. Rabatkode på 40% til www.shop.dennisknudsen.dk (goodie)




Er du endnu ikke tilmeldt GOODIEBOX så skynd dig at blive det :-) Jeg synes de 119 kr er godt brugt hver måned (også selvom det nogle gange ikke falder i min smag). Besøg goodiebox.dk og læs mere om konceptet.

tirsdag den 26. marts 2013

Blogindlæg om blogindlæg


Så er APPEAL4 bloggen gået i luften og du kan se næsten hele basis kollektionen, resten kommer løbende henover de næste dage.

Jeg har efterhånden prøvet næsten allesammen, og som jeg skriver i et af indlæggene, tror jeg at jeg et kort øjeblik forstod dem der spiser/drikker neglelak. De er virkelig lækre!! Og jeg kan garantere med 10.000.000.000% sikkerhed at kvaliteten er præcis som vi kender den!!

Idag modtog jeg 4 testere. Må man godt være lidt selvfed? Jeg er virkelig glad for, og stolt over, at APPEAL4 valgte mig til at være med i teamet. Og tænk at få lov at være med til at teste lakker til kommende kollektioner... Dér ér fedt!!

Negle Lir på facebook blev vidst oprettet i maj, så til april er det nok ca et år siden jeg fandt ud af at der findes neglelak, meget neglelak, og at det faktisk ser rigtig flot ud med lak på neglene. Så at sidde her, ikke engang et år efter, og være blogger for en lak-producent havde jeg virkelig ikke set komme!!
Jeg er helt vildt taknemmelig over alt det jeg har oplevet i lakverdenen. Over alt det I har lært mig og vist mig på facebook :-)


Må altså lige vise billedet med min nye ring! Købt i H&M for... tror det var 40-60 kr. Den er virkelig fed - men lidt svær at have på. Den kommer lige i lommen efter et par timer, så trænger man til en pause ;-) Iøvrigt APPEAL4 No. 4 Teal blue rosebay på neglene.

fredag den 22. marts 2013

GÆSTEBLOGGER



Jeg har lavet et opslag på facebook og indbudt alle interesserede til at lave indlæg her på bloggen. Så fremover vil I ind imellem kunne se mestervæeker fra andre end  mig :-) Første rosin i pølsen (eller er det kun i den anden ende der er rosiner? Hvad er det iøvrigt for en pølse med rosiner i??? Det lyder faktisk mega klamt!!) er Christina som viser nogle viiiiilde skønheder frem. Væsgo Christina, tatstaturet er dit:


Gæsteblogger hos Negle lir.

Hej med Jer. Jeg hedder Christina, er 36 år og kommer fra Horsens. Jeg er gift på 11. år og har 2 drenge på hhv. 9 og knap 12. Jeg bruger meget tid på neglelak.. Nogle vil måske mene jeg bruger FOR meget tid på neglelak (læs: manden... :) ) Men det må han selv om, hobbyer er gode :-)

Da Lisa spurgte, om der var nogle der gik med en lille blogger i maven, følte jeg mig ”ret truffen”. Det er nemlig lige det jeg går og planlægger / drømmer om / tænker på lige for tiden. (Det jeg tænker mest på, er dog et navn – puha det er svært at finde på.) Der ER mange spørgsmål der trænger sig på, på den baggrund – men nok om det – lige pludselig har jeg nok en lille blog, og så håber jeg I kigger forbi :-)

I dette gæste blog indlæg har jeg valgt at sætte focus på Color Club. Nærmere bestemt Halo Hues Holographic – Spring 2013. De er bare SÅ smukke. Jeg har desværre kun 2 – men det er efter min mening også de 2 smukkeste :)
Nemlig Over the Moon og Eternal Beauty. Der findes 6 forskellige lækre lakker i denne kollektion. De andre hedder ”Beyond” og er sort. ”Cosmic fate” som er rødlig/orage. ”Kismet” er nærmest gul/grøn-ish . ”Miss Bliss” er lyserød, og så disse skønheder jeg har købt. Disse lakker har jeg købt på Ebay ved en sælger der hedder Beauty zone. Jeg har givet ca. 11,95 dollars incl. Fragt. Det svarer til ca. 71,50 danske kr. Det synes jeg er en udmærket pris, på sådan en lakker lak.



Over the Moon, er en blå holografisk lak, der bare er mums. Det må være det første indlæg jeg laver en swatch af, når jeg får min egen blog op at køre :-)


Eternal Beauty, er en lilla holografisk lak, der bare er mindst ligeså mums.



Jeg har på det næste billede 2 lag på af den smukke lilla lak. Jeg har valgt at lægge et meget tyndt lag første gang -og når så jeg har lagt et tyndt lag, på den anden hånd også – ja, så er den første hånd klar til lag nr. 2. Jeg synes det dækker perfekt efter 2. lag. Det er en lak der er nem at lægge, og den jævner sig selv ud, også uden underlak. (Som jeg sjældent bruger)




Jeg har ladet mig fortælle, at det ikke er så smart at komme toplak ovenpå holografiske lakker. Dog kan de godt skalle hurtigt af, da de jo ikke er dækket. Her lige det sidste billede uden topcoat.



SÅ ! Det vil jeg nu lige teste lidt :-)- Det man kan gøre hvis man gerne vil have det holder lidt længere, er at lægge 2 lag, og derefter et lag topcoat. Når topcoaten er tør, kan man så lægge endnu et lag af selve lakken – for på den måde at få den flotte effekt frem igen, (som nogen synes) man mister lidt, ved at komme topcoat på. På de sidste billeder her har jeg valgt at bruge topcoat på lillefinger og ringefinger. På langemand og pegefinger er der også topcoat, men derefter endnu et lag lak. Jeg synes ikke det kommer særlig godt frem på billederne, men dem med kun topcoat ovenpå, får faktisk en lidt dybere farve. Men ellers synes jeg faktisk ikke der er den store forskel. Så jeg tror, at jeg fremover vil lægge 2 lag lak, og et lag topcoat. Jeg synes egentligt ikke det tager den flotte effekt fra lakken.



Den topcoat jeg har brugt er Poshé – det er en hurtigtørrende lak, der virkelig slog benene væk under mig, fra aller første sekund. Og den tørrer altså bare lyn hurtigt. Så i stedet for at vente flere timer! På at lakken tørrer – ja, så kan man hurtigt komme videre efter man er færdig med neglene.

Det var alt fra mig for nu. Kan I ha det pænt. Og TAK til Lisa for at lade mig prøve bloggernes verden ! :)

Venlig hilsen (og forhåbentligt på gensyn)
Christina.

onsdag den 20. marts 2013

DIY - YniQ dispenser

Det er vidst slået fast med 7" søm at jeg er FAN af YniQ vatrondeller!! Bla. fordi dispenseren er så nem at pynte. Jeg har efterhånden fået købt et helt lille lager af dem, og der er gået sport i at pynte dem. Jeg har ikke en helt almindelig YniQ dispenser stående, den skal være pyntet på en eller anden måde. Jeg har lavet lidt forskellige som jeg vil vise Jer. De burde give lidt inspiration til hvordan I kan pynte Jeres :-)

*KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STØRRE UDGAVER


 Her har jeg brugt en plakat fra min datters "prinsesse" blad. klippet til på alle kanter og bare tapet fast på bagsiden.
 Man kan ofte købe disse "blonder" i fakta, netto osv. Det er klistermærker og der er 3-5 forskellige ruller i en pakke.
 Denne er spraymalet med guld-maling (udenfor med avis under!!) Jeg satte et stykke tape på åbningen så der ikke kommer maling på rondellerne ;-)
 <3 Cupcakes <3 3D stickers.
 Denne var lidt tricky. For ca 156 år siden (CIRKA) købte jeg en pakke med en masse forskellige størrelser magneter i Panduro Hobby, jeg er stensikker på du stadig kan købe dem der. Jeg limede dem på med almindelig hobbylim, men magneterne var for tunge/dispenseren for glat, så de faldt meget nemt af. Du skal nok have gang i limpistolen. Og husk lige og tjek det der med polerne på magneterne så det er den rigtige side du får limet på ;-) Og herefter kan du pynte med dine favorit-magneter. Endda sætte nye på hver dag :-D
 Her har jeg limet studs på. Disse kan også købes i div. hobbyforretninger.

Forleden dag købte jeg noget stof på rulle i Føtex, i deres påskeafdeling. Jeg lagde det dobbelt og rullede 2 gange rundt om dispenseren. Samlet med lim på¨bagsiden og en sort sløjfe om toppen.
Et samlet billede af mine små mesterværker.

Jeg håber det gav dig nogle idéer til at pynte dine. Jeg ved at YniQ hellere end gerne vil have at I uploader billeder på deres fan-side :-)

mandag den 18. marts 2013

Jeg venter mig...

Der har været lidt stille på bloggen - og nu er jeg endelig så langt at jeg kan fortælle det til offentligheden :-)
Det er kommet bag på mig hvor meget tid og energi det "stjæler" både fra krop og sind!! Alle de ting der skal gøres klar, alle de tanker om hvordan og hvorledes man vil gøre de forskellige ting. Det er et stort projekt, men iihhh hvor jeg også glæder mig!!

Det er jo ikke første gang for mig, jeg har prøvet det før. Men ikke 2 gange er ens. Man kan selvfølgelig tage nogle erfaringer med sig fra tidligere, men man kan ikke bare læne sig tilbage og tænke "stykke af en kage" (altså "piece of cake"). Man er nødt til igen at tænke hvert enkelt skridt igennem, og måske foregår nogle af tingene andre steder end sidst og så skal man forholde sig til og sætte sig ind i hvordan de steder gør tingene osv.

De fleste ting er efterhånden på plads. Altså de ting man kan "kontrollere". Der er jo en masse ting der kan ændre sig, og ting man slet ikke har indflydelse på eller kan ændre. Nogle ting vil måske kræve små-justeringer hen ad vejen, men så må vi jo forholde os til det der henad :-)

Der er ikke engang en måned til!! For et halvt år siden synes jeg det virkede som om det lå 100 år ude i fremtiden, men alligevel er det altså lige om lidt! Vildt, men dejligt at tiden er gået så hurtigt :-)

Overskriften burde vel egentlig hedde "Vi venter os...". Man er jo aldrig alene om sådan noget. Men nu er dette jo min blog, så det var min side af sagen, og mine tanker jeg ville dele med Jer :-)

Vi er faktisk intet mindre end 4 om det... :-o Yep, du læste helt rigtigt og faktisk er vi egentlig 5. For et par måneder siden spurgte Kirstine Lykke Riis, kvinden og hjertet bag APPEAL4, om jeg havde lyst til at være med i et APPEAL4-blogteam. Øhh hallo!! Det er vidst ingen overraskelse for nogen hvis jeg siger jeg er særdeles begejstret for APPEAL4 (tidligere By K.) så selvfølgelig vil jeg være med!!! Så skulle jeg have valgt mig nogle medbloggere, det var faktisk slet ikke svært. Teamet består nu af Steffi, Mette, Camilla og jeg og vi GLÆDER os til at blogge for/med/om APPEAL4!! Jeg vil gerne have med, at vi ikke bliver betalt for det! Vi gør det fordi vi godt kan lide produktet, fordi vi tror på det. Det betyder også at de blogindlæg I kommer til at læse på APPEAL4 bloggen, er "ægte", de kommer fra hjertet og har ikke til formål at presse Jer til at købe en hel masse forskellige ting. Det er blog-indlæg for at vise Jer farverne, fortælle om nyheder fra APPEAL4, idéer/tips osv.





Bloggen finder du her: http://www.appeal4.dk/

Så jeg venter mig altså en ny fremtid med endnu en blog, og jeg er simpelthen så stolt af at være en del af det blog-team!! Du kan godt glæde dig :-)

søndag den 17. februar 2013

3 X BARRY M

Jeg har swatchet alle 3 Barry M lakker fra mit ASOS haul i én og samme manicure.


 På 3 af fingrene har jeg Gold Mine Glitter på. Det er en sort creme med masser af små guld stykker i. Den var ret slimet/grynet at påføre men det var faktisk ret nemt at få den pæn. 2 almindelige lag skulle der til for at dække. Tørretiden var ikke den hurtigste, men slet ikke så langsom at det var irriterende.


 På ringefingeren ville jeg lægge Ruby Glitter (sort med pink hexagons) men der blev jeg snydt :-p jeg troede det var en sort creme med pink glimmer stykker i, ligesom Gold mine Glitter. MEN det er sørme en klar base med bittesmå sorte glitter stykker samt store pink og sorte flager/hexagons. Nå, men så kunne jeg jo få swatchet den 3. Barry M lak jeg købte også. Så på ringefingeren er der 2 lag Strawberry Ice Cream og et enkelt lag Ruby glitter ovenpå.



Fra venstre: Barry M. Gold mine glitter. Barry M. Strawberry ice cream. Barry M. Ruby glitter

Det er mine første Barry M. lakker og jeg er vildt glad for alle 3!! :-)

Er der en Barry M. lak jeg bare SKAL eje, eller hvilken Barry M. er din favorit?